Demokratiske børn

Demokratiske børn

Med dette princip ønsker vi at børnene skal opdrages aktivt i den demokratiske tradition vi har i Danmark.

Den demokratiske tradition bygger blandt andet på kristendommen – hvor mennesket er ukrænkeligt og hvor tilgivelsen eksisterer.

Sagt på en anden måde bygger demokratiet på at vi lever sammen i et fællesskab – som vi kan øve indflydelse på – og som beskytter de svageste.

Forståelse er et bærende element i vores demokratiske opfattelse.

I Grøndalshuset skal det forstås således at børnene skal vokse op med en sikker fornemmelse af at det de tænker, føler, tror, mener og vil – ofte gør en forskel.

Eksempel: Albert og Christoffer bliver kaldt ind til frokost på stuen – de ærgrer sig, de var lige i gang med en god leg. Den voksne lytter til deres ærgrelser og deres forslag og indgår i en dialog om hvordan deres ønske kan realiseres. Det aftales at hvis de selv henter mælk og madpakker kan de spise ude.

Eksempel: Gruppen skal på tur, hvilket ikke passer Louise og Emma som er i gang med en god leg ved dukkehuset. De brokker sig og ærgrer sig over at de ikke kan fortsætte. Det aftales at de kan få lov at lege inde ved dukkehuset i eftermiddag – men at de skal med på tur nu.

Deres indvendinger og forslag gjorde en forskel – mange oplevelser af denne slags giver en sikker bevidsthed om, at det nytter at ytre sig, at de kan øve indflydelse på indholdet af deres hverdag.

En anden væsentlig del af den demokratiske tradition er at vi alle har lov at have og give udtryk for vores opfattelse, tro og mening sålænge vi ikke krænker andre mennesker. At vi alle har denne ret til at udtrykke os uden at blive udsat for hån og overlast. At børnene og vi til stadighed skal trænes i at give plads til det, der for os er anderledes.

Det kan være et meget begavet barn der skal have nogle anderledes muligheder for udfoldelse – eller et meget konkurrence- bevidst barn der skal have mulighed for at få tilfredsstillet denne side af sit væsen.

Børnenes demokratiske opfattelse udvikles ved at de til stadighed møder voksne der udfolder et demokratisk livssyn . Voksne der hjælper dem til at udtrykke sig forståeligt og giver dem mulighed for at foretage valg, hvor det er meningsfuldt og overskueligt for dem.

Den demokratiske tradition indeholder også at vi skal tage vare på de svage – børnene tilhører denne gruppe da de i mange sammenhænge ikke kan overskue hvilke konsekvenser deres handlinger kan medføre. I alle disse situationer er det vi voksne der bestemmer og afgør hvad der er til barnets bedste. Dette kan godt udøves med forståelse og respekt for barnet med en afvejning af hvad der skal forklares og hvad der bare er givet (at man skal have regntøj på når det regne o.lign.)

En anden lige så væsentlig del af den demokratiske tradition er at foretage en klar adskillelse mellem forståelse og accept. At forstå er ikke det samme som at acceptere.

  • Vi kan forstå at et menneske der har været udsat for en meget voldelig opdragelse selv evt. bliver voldelig i sin adfærd overfor andre mennesker – men vi vil ikke acceptere det.
  • Vi kan forstå at et barn der føler sig trængt, bider fra sig – men vi vil ikke acceptere det.
  • Vi kan forstå at et barn der er vredt slår på et andet barn – men vi vil ikke acceptere det.
  • Vi kan forstå at voksne der er voldsomt uenige taler nedsættende om hinanden – men vi vil ikke acceptere det.
  • Vi kan forstå at et barn eller en gruppe af børn kan have trang til at hævde sig overfor en anden – ved at mobbe, – men vi vil ikke under nogen omstændigheder acceptere det.

Denne skelnen mellem forståelse og accept er vigtig, hvis ikke den demokratiske tradition skal udhules.

I den demokratiske tradition er hvert enkelt menneske ukrænkeligt – derfor er denne skelnen også en rød tråd i vores arbejde med hinanden og med børnene.