Gentofte Børnevenner

Grøndalshuset er en selvejende institution, hvor vi derfor er under Gentofte Børnevenner som er en non-profit paraplyorganisation for selvejende og private dag- og specialinstitutioner i Gentofte.

Gentofte Børnevenner tilbyder et fællesskab for ledere, rådgivning om drift og udvikling, uddannelse til ledere, medarbejdere og bestyrelser samt aktiviteter for familier.

Gentofte Børnevenner administrerer desuden vores løn- og regnskab., hvor deres konsulenter står til rådighed for de selvejende institutioner.

I Gentofte går ca. 40 % af børnene i et selvejende dagtilbud. På landsplan er gennemsnittet på bare 13 %.

Gentofte Børnevenner arbejder på at sikre en mangfoldighed af dag- og specialtilbud, så der fx. stadig er både store og små institutioner samt mulighed for forskellige pædagogiske profiler.