Jul

Juletræet hentes

Den sidste dag i november drager alle børn og voksne ud i skoven for at finde juletræet, som julemanden har kastet ned til Grøndalshuset. Når vi kommer hjem serveres der risengrød og saftevand. Denne dag er også starten på stuernes forskellige kalendertraditioner.

Og nisserne laver ballade…

Grøndalshusets nisser dukker op i løbet af december måned og kommer på skift med børnene hjem. Men pas på! Nisserne kan godt finde på at lave ballede hjemme hos mor og far. Børnene har fortalt at mælken kan være blå om morgenen eller at billeder har skiftet plads natten over.

Julefest

Den første uge i december ligger julefesten. Hver stue holder julehygge for de forældre som har mulighed for at deltage. Vi serverer æbleskiver og glögg/saftevand fra kl. 14.30 til kl. 16.00. Derefter går vi ud på sletten for at finde julemanden som har julegaver til børnene.

Sankta Lucia

I Grøndalshuset øver storegruppebørnene på Lucia optoget, så de den 13. december kan gå rundt på alle stuerne og synge for de mindre børn.

Børnene har pyntet vinduerne med røde julehjerter