Kropsbevisthed

Krop og bevægelse

At beherske sin krop er udgangspunktet for at lære alt andet.

Det lille barn lærer sin omverden at kende ved at række ud, røre, gribe, holde og give slip- Altså kropslig udfoldelse.

Når barnet starter i vuggestue behersker det allerede mange kropslige færdigheder som danner fundamentet for de nye ting der skal læres.

Det kan være at beherske kroppen når det kravler op og ned af Tripp- Trapp stolen. For at mestre denne øvelse skal barnet kunne rigtig mange ting eksempelvis:

  • Barnet skal have indarbejdet en fornemmelse af benenes længde så det er muligt at ramme trinnene. Denne fornemmelse bygger på mange, mange erfaringer med at bruge benene i alle mulige forskellige sammenhænge.
  • Barnet skal også have indarbejdet en masse erfaringer med tyngdekraften og sit eget tyngdepunkt for, at turde, at give sig i kast med klatreturen.
  • Den dag barnet mestre den svære opstigning har barnet overvundet sig selv – med stor glæde og stolthed over at kunne!

Hvis vi springer videre til børnehavelivet bygger alle de ting de skal tilegne sig her på, at de oplever en god beherskelse af deres krop. Barnet kan ikke deltage i en rolleleg hvis det konstant skal koncentrere sig om at holde ballancen. Det kan ikke være med til at spille fodbold hvis det skal bruge al sin konsentration på ikke at falde når det sparker til bolden – i stedet for at bruge sin energi på at give bolden den rigtige retning og kraft.

Hvis barnet på dette tidspunkt i sit liv, skal koncentrere sin væsentligste energi omkring fundamentale kropslige fornemmelser, kommer barnet til at mangle energi til alle de nye ting der skal læres. Disse få eksempler giver et billede af, hvordan barnets beherskelse af sin krop danner udgangspunkt for hvad barnet kan deltage i og lære.

På denne måde bliver kropsbeherskelsen også fundamentet for barnets selvopfattelse – selvværd.

Det kan siges på en hel anden måde:

Jeg hører og jeg glemmer

Jeg ser og jeg husker

Jeg gør og jeg forstår

Vi har fokus på krop og bevægelse både gennem planlagte forløb og i vores almindelige omgang med børnene. Her er uendelig mange ting at lægge mærke til og træne i hverdagen.

Børnene viser gennem deres kropsholdning hvordan deres humør er og hvilken afstand/ tæthed de ønsker til andre – børnene lærer at aflæse andres kropsholdning.

Gennem kroppens attitude vises vrede og glæde. Vi støtter børnene i at ”læse” den slags følelser.

Vi ”træner/stimulerer” børnenes sanseapperat – gennem aktiviteter med forskellige materialer, det kan eksempelvis være mudder i lange baner som man kan glide i men også bygge af eller lave mad af og dufte til. Det kan også være igennem det legetøj vi tilbyder – her er gyngerne og forskellige balancelege nogle af mulighederne. Endelig er knus, kram og grin også en sanselig oplevelse som alle børn er omfattet af – tit og ofte!

Vi træner koordination mellem øje og hånd gennem eksempelvis puslespil, sange med fagter og syning

Vi forsøger at give børnene ord for kropslige fornemmelser eksempelvis at være mæt, tørstig, forpustet, for varm, rasende eller magtesløse.

Vi træner, gennem de daglige gøremål, forskellige måder at orientere sig på. Det kan være at tallerknerne skal stå ovenpå vognen, men at papirkurven står bagved dig. Fornemmelsen af foran og bagved – oppe og nede – ude og inde – til højre og til venstre – alt sammen noget der hjælper til at styrke deres fornemmelse for rum og retning som er en del af kropsfornemmelsen.

Gennem planlagte forløb som rytmik og fodboldskole laver vi mere systematisk kropstræning.

De fleste børn har en stor glæde ved at bevæge sig i legen – vi forsøger at glæden også kommer til at gælde de at transportere sig selv – eksempelvis at gå en lang tur i skoven eller at gå på besøg hjemme hos et af børnene. Udholdenhed er en væsentlig kropslig fornemmelse. Det er vigtigt at kende kroppens muligheder og begrænsninger.

Den afsluttende replik om dette emne vil vi give til psykolog Margrethe Bruun Hansen:

”Hvis alle børn gik til det de går til behøver de ikke at gå til noget”