Nysgerrighed og Naturbevidsthed

Nysgerrig og erfaringsdannelse:

Børn er heldigvis nysgerrige fra naturens side. Nysgerrighed er den drivende kraft i al lærdom og visdom.

Vores største opgave i denne sammenhæng er at kunne se hvor barnets nysgerrighed ligger og ikke at skabe for store begrænsninger. Det kan for et eksempel være ved leg med vand – at den voksne evner at se hvad det er for et eksperiment barnet er i gang med og går ind og understøtter dette. Hvis barnet hele tiden gentager ophældning af vand fra kande til gryde, at den voksne gennem sin væremåde eller med ord billiger barnets forehavende og giver det plads til at fortsætte eller udvide sit eksperiment; at den voksne forholder sig nysgerrig og afventende hvis det ikke umiddelbart forstår barnets forehavende for på denne måde at vise barnet accept; at tro på at barnets forehavende er meningsfyldt.

Hvis det er større børn der er i gang med eksperimenter kan vi understøtte disse ved sammen at søge oplysninger der udvider barnets muligheder.

Eksempel: Niels Peter kørte afsted på to-hjulet cykel med et langt bræt bag på. Han havde brugt en del tid på at få brættet til at ligge i balance på bagagebægeret, så det ikke tippede til den ene eller anden side. Da han rundede det første hjørne stødte brættet imod hegnet og væltede af cyklen. Niels Peter stod af og gentog hele processen med at få brættet til at ligge i balance – det var tydeligt at se at han troede det var faldet af fordi det var kommet ud af balance. Op på cyklen igen – og af falder brættet endnu engang, første gang det støder på noget.

Han er ved at danne sig en masse erfaringer med vægt, balance, og modstand – stille og roligt uden frustration. Måske skal han have hjælp – måske skal han bare have plads til at fortsætte med en voksen på sidelinien der er parat til at hjælpe hvis det bliver for frustrerende for ham.

Naturbevidste børn:

Vi mener det er vigtigt at børnene gives en naturbevidsthed gennem at opleve og sanse. En naturbevidsthed der rummer; legen med sand, vand, jord og mudder, at fornemme årstidernes skiften med sol, regn, blæst, rusk og sne, at lytte til fuglenes sang og se på skyerne der driver, at trave og lege i efterårsbladene.

Vi opfatter naturbevidsthed helt bogstavligt og konkret. Børn fornemmer først og fremmest naturen gennem alle sanserne – og ikke med hovedet. Jorden, bladene, mudderet og vandpytterne skal røres ved, æltes, formes, lugtes og smages på. Naturen er til for at blive leget med og i, i det omfang vi ikke skader den.

Naturen er også det store uendelige himmelrum – hvor der er højt til ”loftet” og langt til ”væggene” med den fornemmelse af frihed og råderum dette giver.

Naturbevidsthed er; at følge blade der grønnes – visner – formuldes og forsvinder; en gryende fornemmelse af livet og døden;

at opleve at i går var der en vandpyt – i dag er den væk – hov ! hvor er den blevet af ?

Naturbevidsthed er også de små snakke undervejs når vi møder et lille dyr – eller finder ud af at blade er gode til at sejle i vandpytterne.

Naturbevidsthed rummer en masse viden om forskellige materialers måde at opføre sig på f.eks; at fint tørt sand ikke kan bruges til at bygge af – at det skal vandes hvis det skal blive godt byggemateriale; at vandet forsvinder ned i sandet , at vådt sand er tungere end tørt sand o.lign.

Efterhånden som børnene bliver større hjælper vi med til at udbygge deres viden om naturen og alt dens liv. Børnene er med til at vande blomsterne om sommeren og oplever nogen gange at de dør når vi glemmer det. Vi studerer haletudserne i søen og følger deres udvikling til frøer.

Vi går i Dyrehaven og oplever hjortenes brunst eller kigger på dyrespor i sneen.

Vi underviser ikke i naturfænomener men giver mulighed for at opleve dem og følger nogen gange børnenes interesser via bøger. Og endelig er naturbevidsthed også at hjælpe børnene med at værne om naturen ved ikke at ødelægge og svine den til.

Der er uendelige muligheder under den åbne himmel !