Selvværd

Selvværd udvikles når de voksne og børn der står barnet nær, ser, accepterer og glædes ved det som barnet er i sig selv. Når barnet oplever sig som værdifuld blot ved at være den det er.

I dagligdagen vil selvværd og selvtillid væve sig ind i hinanden – når vi vælger at skelne imellem dem her er det fordi vi vil understrege at følelsen af selvværd er grobund for nysgerrighed, kærlighed og livsglæde. Selvtilliden er også vigtig men rummer ikke den samme grobund for livsglæden – den samme fornemmelse af at være god nok – uden at skulle præstere.

Vores støtte til børnenes selvværd gives primært igennem den stemning der er i huset og overfor det enkelte barn. Ved at de voksne ser, forstår, udtrykker og glædes ved al den livsenergi og ukuelighed børnene udstråler. At børnene på mange måder oplever at de er en glæde at være sammen med. At de er værd at føre samtaler med om deres livsperspektiv. At personalet det meste af tiden kan få øje på det kreative og livsbekræftende i samværet med børnene til trods for en travl hverdag.

Denne værdifuldhed i at være kan udbygges og understøttes ved at børnene gives mulighed for at kunne selv, yde omsorg , hjælp og inspiration til andre.

Muligheden for at være værdifuld for andre benytter børnene sig af af sig selv, fra de er helt små. Når en lille stuekammerat græder, forsøger børnene sig med om en sut kan hjælpe, om det hjælper at ae barnet over håret eller om det dur at give barnet et stykke legetøj. De voksne ledsager sådanne handlinger med f.eks. at sige: ” Se nu blev han glad igen – du kunne trøste ham”.

Når børnene bliver større hjælper de hinanden med mangt og meget – helt uopfordret, hvis de får lov. Eksempel: Vi møder ofte børnenes ansvarlighed og hjælpsomhed overfor hinanden, er ved af- og påklædning. Det er tydeligvis skønt at hjælpe en mindre formående ven med noget man selv behersker.