Vuggestue

Rutiner i Grøndalshusets vuggestue

Rutiner skal være præget af genkendelighed, nærvær, tryghed, anerkendelse, ansvar, inddragelse, relationer og medbestemmelse. I Grøndalshuset vil vi skabe fælles rutiner med en rød tråd, der skaber ro og overskud til, at det enkelte barn og fællesskabet kan udvikle sig. Krav og læring skal vokse med barnet. Rutiner er skelettet for al pædagogik.

I Grøndalshuset er det vigtig for os at have nogle pædagogiske og faglige overvejelser omkring de rutineprægede læringsmiljøer, som er et vilkår for alle børn der går i institution. Rutinerne i dagtil­bud er med til at rammesætte dagen, og dens aktiviteter, men de er også et meget vigtigt rum for læring, fordybelse og nærvær.

Modtagelse i vuggestuen:

Modtagelse af børnene foregår mellem kl. 7-9. Om vinteren modtager vi på Rød stue og om sommeren modtager vi udenfor.

Åbne-vagten har gjort stuen og legepladsen klar, så der er aktiviteter til de første børn. Vi er meget opmærksomme på at få hilst på barnet ved navn, være nærværende i modtagelsen, anvise hvor de andre børn fra gruppen er, hjælpe barnet ind i leg og hjælpe barnet med at vinke farvel til mor eller far. I modtagelsen er det vigtigt, at vi forstår at gøre os selv til overgangspersonen til barnets vigtige relationer, som er kam­meraterne eller den aktivitet som skal foregå umiddelbart efter modtagelsen.

Vi opfordrer forældrene til selv at lade deres børn gå ind i vuggestuen, så de kan møde deres venner i øjenhøjde. Inden forældrene siger farvel til barnet, har de lagt skiftetøj, sut, klud og bamse mm på plads på badeværelset.

Er der børn der er meget kede af det opfordrer vi til en ”hurtig” aflevering og forældrene er altid velkomne til at ringe herned, eller vi ringer til forældrene med en opdatering på hvordan barnet har det. De fleste gange bliver barnet hurtig glad igen.

At aflevere sit barn i vuggestue er baseret på tillid og derfor skal forældrene have vished for at deres barn har det godt og hvis de ikke har det, så ringer vi til forældrene.

Hvorfor:

Det har betydning for barnets egen selvforståelse, hvordan det kommer ind i institutionen. Når barnet selv går ind i vuggestuen, oplever vi, at barnet får et godt afsæt for en god dag. Vi viser børnene, at de er ”store” børn, der kan selv. Det er med til at øge deres selvværd, selvstændighed og selvtil­liden til at tro på dem selv. Børnene møder deres kammerater i øjenhøjde, og vi møder børnene i børnehøjde.

Garderobe i vuggestuen:

En stor forudsætning for at barnet bliver selvhjulpen i af og påklædning er ikke udelukkende at finde i rutinen i garderoben. Det kræver ligeledes et aftalt og vedvarende arbejde med barnets motoriske udvikling og kropsbevidsthed i vore andre planlagte pædagogiske aktiviteter. Dette gør vi blandt andet gennem rytmik og motoriske aktiviteter, eks. balancegang på legepladsen

En god garderobesituation er, når rammerne er aftalt mellem de voksne, samt at det er transparent for børnene, hvad der skal ske, og hvad der forventes af dem. Garderoben er et pædagogisk læringsrum, hvor det skal være hyggeligt og rart.

I garderoben øver vi børnene i selvhjulpenhed med selv at tage overtøj af og på. Vi støtter og guider børnene hvor der er behov. Vi hjælper dem til at hjælpe hinanden. Dette styrker deres selvværd og troen på egne evner.

Vi opdeler vores børn i mindre grupper i garderoben. Vi opmuntrer, anviser og opfordrer børnene til at hjælpe hinanden. Vi fejrer og anerkender succeser og forsøg på selvhjulpenhed. Vi er opmærk­somme på differencering af krav til børnene afhængig af det enkelte barns zone for nærmeste ud­viklingstrin

Hvorfor:

Voksenorden og forudsigelighed giver ro og tryghed for, at børn kan lære. Det styrker fællesskabet og de sociale kompetencer. Selvhjulpenhed er en vigtig faktor for at blive klar til børnehaven.

Ved at have børnene i mindre grupper i garderoben, skabes et rum, hvor der er færrest mulige for­styrrelser. Et rum for guidning hvor børnene kan øve selvhjulpenhed.

At børnene bliver mødt der, hvor de har muligheden for succes, for på den måde at give børnene lyst og mod til fortsat udvikling af selvhjulpenhed.

Samling i vuggestuen:

Hver dag i tidsrummet mellem kl. 9:15-9:45. Vi starter med et stykke brød, samt et glas vand. Om sommeren kan vi vælge at starte ude med brød og vand.

Herefter samler vi børnene på gulvet på stuen, hvor barnet selv finder en siddepude, som de sætter sig på.

Eksempel på samling: Der synges “Godmorgen sang” og alle børn bliver nævnt og hilst på, og bagefter nævnes de børn som ikke er der. Evt. en lille snak om dem der ikke er der, at vennen måske er på vej, syg, ferie eller fri. Vi snakker om, hvad vi skal lave i dag. Dialog omkring hvad dagen skal bruges på er gennemgående under hele samlingen.

Vi tager vores sangkuffert, rasleæg, sangbog eller udklædning frem. Og så arbejder vi med VLS (vi lærer sammen). Emnet varierer efter årstid og målord. Konkreterne symboliserer diverse sange. Vi taler om konkreterne og vi tæller sammen til fem inden vi synger. Ens for alle konkreter er, at barnet hurtigt lærer, hvad konkreterne udløser af sang.

Sangkufferten kan ligeledes indeholde en tradition, eks. jul eller fastelavn, som giver mulighed for at snakke om traditionen. Vi bruger meget fagter til sangene, som bl.a. gør, at de små som ikke har et aktivt sprog endnu, kan deltage aktivt hurtigere.

Om fredagen har vi fællessamling med begge stuer. Dette er gerne på legepladsen.

Hvorfor:

Ved at starte hver dag med samling på den samme måde, er morgensamlingen medvirkende til at skabe samhørighed i børnegruppen. Ensartethed skaber ro og genkendelighed for børnene, så de kan bruge deres energi på leg og læring.

Samlingen er medvirkende til at støtte børnenes medbestemmelse og den sociale udvikling, idet de selv er med til at vælge konkreter, de lærer at vente på tur og tage hensyn til hinanden, når de skal skiftes til at vælge sang. Ved at de skiftes til at spørge, hvem der valgte hvad, er vi med til at udvikle barnets sprog, og de lærer at lytte til hinanden og se hinanden.

På denne måde skærpes børnenes opmærksomhed, både den fælles opmærksomhed og den sociale opmærksomhed på hinanden.

Måltidet i vuggestuen:

Forudsætningen for et godt måltid er, at der bliver skabt ro, tryghed og god stemning omkring ma­den. Dette gøres blandt andet ved at rutinerne omkring måltidet skal vække genkendelighed og overskuelighed hos børnene, så de trygt kan koncentrere sig om at lære og at være.

Alle børn i vuggestuen har faste pladser, så det er tydeligt for børnene, hvor de skal sidde og med en fast voksen relation ved deres side.

Når børnene sidder på deres pladser, er vores opgave at skabe er miljø, hvor der er rart og hyggeligt at være. Der skal være roligt, med så få udefrakommende forstyrrelser som muligt og en god stem­ning.

Dette skabes ved, at vi sørger for at alt, hvad der skal bruges ved måltidet, mad, service, servietter, hagesmække og lignende er på plads, så vi mindst muligt skal rejse os og forlade stuen.

Den voksne anviser barnet der har hentet vognen og snakker om, hvad der skal deles ud til de andre børn. På denne måde sprogstimulerer vi praksisnært, så alle børn får begrebsliggjort hele måltidet.

Som voksne er vi de gode rollemodeller og skaber rum til fællesskabet, nærværet og alle de lærende elementer.

Vi gør os overvejelser om, hvad vi gerne vil opnå, og hvordan rammen skal være omkring vores måltider, og løbende reflekterer vi over egen praksis i måltidet, vores normer, værdier og forvent­ninger.

Vi arbejder med dannelse og mad mod, og vi opfordrer og motiverer børnene til at smage. Vi til­byder de samme ting igen og igen, og vi spiser selv et pædagogisk måltid, hvor vi fortæller om, hvad vi oplever af smagsindtryk. Vi respekterer børnenes grænser og et klart nej til forskellige madvarer, som de ikke bryder sig om. Det vigtige er at være nysgerrige på, hvor maden kommer fra, og hvordan den ser ud. Vi kan bruge vores sanser, og smage, lugte og føle på maden.

Vi arbejder gennem hele måltidet med barnets selvhjulpenhed. Barnet øser selv mad op, de yngste med lidt hjælp og de ældre selv. Det samme gør sig gældende med at hælde vand op. Vi hælder vand op i små kander, som børnene selv hælder i deres kop. De yngste får hjælp, for på den måde at lære hvordan hænderne skal samar­bejde og bevægelserne foregå. Børnene øver sig i at tilpasse mængde af maden på tallerkenen, alt efter hvor sultne de er. Efter måltidet hjælper de fleste børn med det de kan ud fra deres udviklings­trin. De smider restmad i spanden og stiller tallerken og kop på rullebordet og bestik i bestikspan­den. Derefter smider de hagesmækken i spanden.

Hvorfor:

Måltidet handler selvfølgelig om, at børn skal have noget at spise, så de får energi og kræfter til alt det som dagen byder på. Men det handler også om fællesskabet og samværet omkring måltidet.  Det er her vi alle er samlet, og der skabes relationer og sociale fællesskaber på kryds og tværs. Vi kan her fordybe os, have kontakt med alle børn og samtale omkring de ting, som børnene er optaget af. Vi kan skabe øjenkontakt, nærvær og være opmærksomme på deres trivsel.

Måltidet er en vigtig del af dagligdagen og har et meget bredt og komplekst læringspotentiale. Det handler i høj grad også om andre ting end ernæring, og der er mange vigtige facetter af måltidet som læringsmiljø, som er vigtige, at have for øje og reflektere over i vores udarbejdelse og tilrette­læggelse af måltidspædagogikken i Grøndalshuset

Badeværelse og putning i vuggestuen

Tryghed, nærvær og tillid er vores grundlæggende nøgleord i kontakten med alle barn, også på ba­deværelset. Målet er at børnene bliver selvhjulpen, og at de er ble fri inden børnehavestart.

Efter frokost er de voksne delt op, så der er en der går på badeværelset med de mindste børn der kommer først ud for at sove, en der er på stuen med de ældste, som enten læser eller leger i dukkekrogen. Den voksne der har tidlig fri ordner borde, gulve mm.

Vi arbejder med selvhjulpenhed og renlighed og taler med børnene om kroppens signaler. Vi viser dem hvilken farve ble de bruger og taler med dem om, at de skal tisse på toilettet. Når barnet fylder 2 anbefaler vi 2 delt undertøj og det er også her vi begynder at tilbyde toilet, hvor de selv sidder, tørrer sig, og skyller ud, hvorefter de vasker hænder. Ser vi et barn som viser signaler på, at de tisser eller laver lort i bleen, opfordrer vi dem til at gå ud på toilettet og blive færdige. Forældresamarbejdet er vigtigt i denne proces.

På badeværelset har det enkelte barn sin egen kasse med navn på og er gen­kendelig for de ældste. Fra barnet selv kan, begynder barnet selv at tage sit tøj af, og lægger det i sin kasse, med hjælp og støtte fra en voksen. Børnene skiftes i små grupper, for at give tid og rum til en hyggelig pædagogisk aktivitet, og der øves selvhjulpenhed. De børn der kan stå selv, skiftes stående på gulvet.

Putning

Alle sove­børn er under opsyn af pædagogisk personale og de der sover ude tjekkes jævnligt (skal tjekkes hver 15 minut). Det er vigtigt, at vi får videregivet beskeder om det enkelte barn, inden der afholdes pauser og inden personalet får fri.

De voksne lægger madrasser frem til børnene indenfor. Det enkelte barn har deres egen krybbe, madras og dyne. Børnene får sut og bamse inden de kommer ud eller ind og putte.

Børnene hygger med en bog eller legetøj inden det er putte tid kl.12. Der sidder altid en voksen indtil alle børn sover. Det skaber tryghed for børnene, at der er en voksen til stede. Tryghed er hvad det hele handler om for det lille barn. Vi lader børnene sove til de vågner, med mindre at vi har en god grund til at vække barnet, eller har en specifik aftale med barnets forældre.

De børn som sover udenfor i krybbe, bliver altid spændt fast med sele. Brug stigen, børnene kan godt selv kravle op.

Hvorfor:

Børnene bliver fortrolige med toilettet som er en helt naturlig del af hverdagen. Toiletbesøg, samt af og påklædning skal være hyggeligt og sjovt, og der skal være tid og plads til at hjælpe og lære af hinanden. Derfor giver det god mening, at de voksne kender deres placering i rutinerne. Barnets kropsbevidsthed øges når det står op og bliver skiftet.

Hygiejne er vigtigt i en daginstitution, og derfor vasker alle børn hænder efter bleskift og toilet be­søg. De voksne har ligeledes en høj hygiejne standard. Ved skift på puslebord bruges der papir un­derlag. Der sprittes af efter hvert enkelt barn, og de voksne bruger altid handsker ved lortebleer, samt når de tørrer et barn. Engangsforklæder skal bruges, hvis der er et barn med dårlig mave eller opkast. Brug også gerne engangsforklæder ved andre bleskift. De voksne vasker hænder efter ble­skift og hjælp på toilettet. En høj hygiejne og hyppig håndvask nedsætter sygdom væsentlig hos både børn og voksne.

Det er vigtigt at putningen er hyggelig og tryg for barnet. I søvnen bearbejder barnet dagens indtryk, så det er vigtigt at barnet finder ro og tryghed ved at lægge sig til at sove. Det skal være hyggeligt og trygt at blive puttet og lige så hyggeligt og trygt at vågne igen.

Sprog i vuggestuen:

I vuggestuen arbejder vi bevidst med sproget og med kommunikation i forskellige læringsmiljøer. Vi giver barnet mulighed for at udvikle sproget i alle dagens gøremål, rutiner, nærhed ved puslebordet, samt i de aktiviteter der er sat i gang for børnene. Der bliver sat ord på alt hvad vi laver, ser og oplever sammen med børnene, både inde og ude.

Vi arbejder med aldersopdelte børnegrupper, hvor de små og store får forskellige oplevelser som passer til deres alder, og der gives plads til at lege i deres eget tempo. I de forskellige læringsmiljøer er der voksne som hjælper og støtter børnene med at sætte ord på deres leg.

Hos de små børn, er det vigtigt at være opmærksom på barnet i samtalen. At vi har øjenkontakt med barnet, samt taler tydelig og langsomt. At sætte fagter på samtalen giver større forståelse hos barnet.

I vuggestuen bruger vi dialogisk læsning. En metode vi anvender og som indeholder nærvær fra den voksne der læser og fortæller om bogen. Vi stiller spørgsmål, vi har øjenkontakt og lytter til de spørgsmål børnene kommer med. Derudover bruger vi sprogkuffert med temaer der understøtter historien. Børnene deltager aktivt på skift til at finde de forskellige ting der relaterer til bogen. På denne måde understøttes sprogudviklingen hos børnene.

Hver dag holder vi morgensamling, hvor der samtales omkring vores billeder fra VLS. Vores sangkuffert er altid med til samlingen. Børnene vælger en sang ud fra de ting der symboliserer og understøtter sangene. På denne måde får børnene medbestemmelse. Når vi synger, sætter vi ligeledes fagter på. Børn der endnu ikke har et verbalt sprog, nikker genkendende til de forskellige sange, og er med på fagter til de forskellige sange der bruges mange gange.

Udover vores sprog- og sangkuffert har vi bøger, sprogspil, rim og remser. Læringsmiljøet understøtter børnenes sprog, samt bidrager til at børnene kan forstå sig selv og hinanden.

Hvorfor:

At arbejde bevidst med sproget, bidrager til en udvikling af sproget hos det enkelte barn i vuggestuen. Mange af de aktiviteter vi arbejder med, samt læringsmiljøerne er med til at understøtte og øge sprogudviklingen. Barnet lærer sproget ved at høre, bruge og lege med ord.